Menneskekroppen (mandlig)

Menneskekroppen (mandlig)

Denne animation presenterer menneskets vigtigste organsystemer.

Biologi

Nøgleord

body, male body, human body, organism, digestive system, respiratory system, skin, cardiovascular system, muscles, skeleton, lymphatic circulation, lymphatic system, excretory system, genitals, nervous system, endocrine system, reproductive system, digestive tract, respiration, integument, circulatory system, digestion, immune system, removal, man, skull, reproductive organ, sensory organ, synapse, systemic circulation, spine, esophagus, stomach, small intestine, colon, rectum, mouth cavity, nasal cavity, lung, trachea, larynx, aorta, heart, vein, tonsil, lymph vessel, lymph node, kidney, bladder, ureter, urethra, testicle, seminal vesicle, prostate, brain, pituitary gland, hypothalamus, thyroid gland, parathyroid glands, pancreas, bile, spinal cord, nerve, penis, thymus, limb, upper limb, lower limb, chest, liver, pulmonary circulation, adrenal gland, hormone, organ system, organ, biology, human

Relaterede ekstramaterialer

Scener

Hud

Huden er det største organ i den menneskelige krop: huden på en gennemsnitlig voksen har et overfladeareal på ca. 1,5 kvadratmeter og en masse på ca. 12 kg, inklusiv underhudsfedt. Huden beskytter kroppen mod mekaniske skader, uv-stråling og patogener; dens keratinlag forhindrer huden i at tørre ud. Den spiller også en vigtig rolle i temperaturregulering.
Huden er vores største sanseorgan; dens receptorer detekterer varme, kulde og mekaniske stimuli.

Muskler

Skeletmuskler er vigtige bevægelsesorganer. Der er omkring 350 skeletmuskler i menneskekroppen og de udgør 50% af kroppens masse. Der findes lange, korte, flade og ringformede muskler. Muskler er forbundet med knogler ved hjælp af sener.

Skelet

Et voksent menneskes skelet består af 206 knogler. Knoglerne er stive og fleksible på samme tid, derved kan de bære en stor vægt. Knoglemetabolismen er langsom, så knogler heler langsomt. Det tager mindst 6 uger for et knoglebrud at heles. For at forhindre osteoporose bør man sikre et korrekt dagligt indtag af calcium (1.500 mg for unge).

Fordøjelsessystem

Fordøjelsessystemet er ansvarlig for fordøjelsen og absorptionen af næringsstoffer.
Maden knuses i munden af tænderne; fordøjelsen af kulhydrater begynder også her. Proteiner fordøjes i maven, hvor miljøet er meget surt. I tyndtarmen absorberes alle tre typer næringsstoffer, det vil sige proteiner, kulhydrater og lipider. Bugspyt, som udskilles af bugspytkirtlen og indeholder fordøjelsesenzymer, afgives der, dette gælder også for galde, som udskilles af leveren og hjælper med fordøjelsen af lipider. Tyktarmen absorberer vand og mineraler; dens bakterieflora producerer vitaminer.

Respirationsystemet

Kataboliske processer i vores krop kræver ilt og producerer kuldioxid. Indtagelse af ilt og frigivelse af kuldioxid foregår i lungerne. I en afslappet tilstand indånder vi ca. 16 gange i minuttet og udskifter ca. en halv liter luft hver gang. Lungekræft er en alvorlig lungesygdom; rygning øger risikoen for udvikling af lungekræft.

Hjerte-kar system

Blodkredsløbet (det kardiovaskulære system) er betegnelsen for netværket af blodkar i vores krop. Det systemiske kredsløb er den del af det kardiovaskulære system, som sørger for iltrigt blod til alle organer i kroppen og transporterer kuldioxid væk. Lungekredsløbet transporterer kuldioxidholdigt blod fra hjertet ind i lungerne, hvor kuldioxid frigives og ilt absorberes. Det iltede blod transporteres derefter til hjertet. Blodet pumpes gennem blodkarrene ved hjælp af hjertets sammentrækninger. Vi kan holde vores hjerte og blodkar sunde ved regelmæssig træning, sund og fedtfattig kost og ved at undgå rygning.

Nerve system

Nervesystemet er sammen med hormonsystemet ansvarlig for kroppens koordinerende og regulerende funktion. Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, mens det perifere nervesystem består af nerver, som overfører information mellem centralnervesystemet og organerne som elektriske signaler. Der er 12 par kranienerver, som kommer direkte fra hjernen og 31 par rygmarvsnerver, der kommer fra dele af rygmarven.

Ekskretionsorgan system

Unødvendige og skadelige materialer fjernes fra kroppen af nyrerne. De producerer ca. 1,5 liter urin om dagen. Urin opbevares i urinblæren og frigives derefter fra kroppen gennem urinrøret. En ofte forekommende urinvejssygdom er blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse. Symptomer er blandt andre protein i urinen. Nyresten bliver ofte dannet i nyrerne. Disse kan forårsage små skader og dermed blod i urinen.

Menneske krop

Lymfe system

Lymfevæske er væske, der findes i de intramuskulære rum, også kendt som lymfevæv. Væsken er fremstillet af blod ved osmose gennem blodårenes kapillærvægge. Metaboliske produkter drænes også i lymfen. Lymfe transporteres gennem lymfekar til arteria subclavia (den arterie der ligger under kravebenet), mens den passerer gennem lymfeknuderne. Patogener, der transporteres med lymfevæsken, møder de hvide blodlegemer, der lever i lymfeknuderne. Dette er vigtigt for immunsystemets funktion. Andre vigtige lymfatiske organer omfatter thymus (brislen), milt og tonsiller. Disse organer spiller også en vigtig rolle ved modningen af hvide blodlegemer og for vores immunforsvar.

Kønsorganer

Genitalier er ansvarlige for reproduktion, de producerer gameter (kønsceller). Under befrugtning forenes ægget med sæd og danner en zygot, hvorfra embryoet udvikler sig. De reproduktive kirtler hos mænd er testiklerne, som producerer sædceller. Sæden lagres i bitestiklen. Under ejakulation udtømmes sæd sammen med sædvæske gennem urinrøret. Sædvæske produceres af prostataen.

Hormon system

Hormoner produceres af kirtlerne i det endokrine system. Adrenalin udskilles for eksempel af binyrerne, insulin af bugspytkirtlen og thyroxin af skjoldbruskkirtlen.
Centeret for det endokrine system er hypotalamus-hypofyse-binyre-aksen. Hypotalamus producerer hormoner, der regulerer hypofysen, hvor de stimulerer produktionen af hypofysehormoner. Disse hormoner stimulerer andre endokrine kirtler: skjoldbruskkirtlen, binyrerne og de reproduktive kirtler. Bugspytkirtlen reguleres ikke af hypotalamus-hypofyse-binyre-aksen.

Dele af menneskekroppen

Huden er det største organ i den menneskelige krop: huden på en gennemsnitlig voksen har et overfladeareal på ca. 1,5 kvadratmeter og en masse på ca. 12 kg, inklusiv underhudsfedt. Huden beskytter kroppen mod mekaniske skader, uv-stråling og patogener; dens keratinlag forhindrer huden i at tørre ud. Den spiller også en vigtig rolle i temperaturregulering.
Huden er vores største sanseorgan; dens receptorer detekterer varme, kulde og mekaniske stimuli.

Fortællerstemme

Huden er det største organ i den menneskelige krop: huden på en gennemsnitlig voksen har et overfladeareal på ca. 1,5 kvadratmeter og en masse på ca. 12 kg, inklusiv underhudsfedt. Huden beskytter kroppen mod mekaniske skader, uv-stråling og patogener; dens keratinlag forhindrer huden i at tørre ud. Den spiller også en vigtig rolle i temperaturregulering.
Huden er vores største sanseorgan; dens receptorer detekterer varme, kulde og mekaniske stimuli.

Skeletmuskler er vigtige bevægelsesorganer. Der er omkring 350 skeletmuskler i menneskekroppen og de udgør 50% af kroppens masse. Der findes lange, korte, flade og ringformede muskler. Muskler er forbundet med knogler ved hjælp af sener.

Et voksent menneskes skelet består af 206 knogler. Knoglerne er stive og fleksible på samme tid, derved kan de bære en stor vægt. Knoglemetabolismen er langsom, så knogler heler langsomt. Det tager mindst 6 uger for et knoglebrud at heles. For at forhindre osteoporose bør man sikre et korrekt dagligt indtag af calcium (1.500 mg for unge).

Fordøjelsessystemet er ansvarlig for fordøjelsen og absorptionen af næringsstoffer.
Maden knuses i munden af tænderne; fordøjelsen af kulhydrater begynder også her. Proteiner fordøjes i maven, hvor miljøet er meget surt. I tyndtarmen absorberes alle tre typer næringsstoffer, det vil sige proteiner, kulhydrater og lipider. Bugspyt, som udskilles af bugspytkirtlen og indeholder fordøjelsesenzymer, afgives der, dette gælder også for galde, som udskilles af leveren og hjælper med fordøjelsen af lipider. Tyktarmen absorberer vand og mineraler; dens bakterieflora producerer vitaminer.

Kataboliske processer i vores krop kræver ilt og producerer kuldioxid. Indtagelse af ilt og frigivelse af kuldioxid foregår i lungerne. I en afslappet tilstand indånder vi ca. 16 gange i minuttet og udskifter ca. en halv liter luft hver gang. Lungekræft er en alvorlig lungesygdom; rygning øger risikoen for udvikling af lungekræft.

Blodkredsløbet (det kardiovaskulære system) er betegnelsen for netværket af blodkar i vores krop. Det systemiske kredsløb er den del af det kardiovaskulære system, som sørger for iltrigt blod til alle organer i kroppen og transporterer kuldioxid væk. Lungekredsløbet transporterer kuldioxidholdigt blod fra hjertet ind i lungerne, hvor kuldioxid frigives og ilt absorberes. Det iltede blod transporteres derefter til hjertet. Blodet pumpes gennem blodkarrene ved hjælp af hjertets sammentrækninger. Vi kan holde vores hjerte og blodkar sunde ved regelmæssig træning, sund og fedtfattig kost og ved at undgå rygning.

Unødvendige og skadelige materialer fjernes fra kroppen af nyrerne. De producerer ca. 1,5 liter urin om dagen. Urin opbevares i urinblæren og frigives derefter fra kroppen gennem urinrøret. En ofte forekommende urinvejssygdom er blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse. Symptomer er blandt andre protein i urinen. Nyresten bliver ofte dannet i nyrerne. Disse kan forårsage små skader og dermed blod i urinen.

Nervesystemet er sammen med hormonsystemet ansvarlig for kroppens koordinerende og regulerende funktion. Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, mens det perifere nervesystem består af nerver, som overfører information mellem centralnervesystemet og organerne som elektriske signaler. Der er 12 par kranienerver, som kommer direkte fra hjernen og 31 par rygmarvsnerver, der kommer fra dele af rygmarven.

Hormoner produceres af kirtlerne i det endokrine system. Adrenalin udskilles for eksempel af binyrerne, insulin af bugspytkirtlen og thyroxin af skjoldbruskkirtlen.
Centeret for det endokrine system er hypotalamus-hypofyse-binyre-aksen. Hypotalamus producerer hormoner, der regulerer hypofysen, hvor de stimulerer produktionen af hypofysehormoner. Disse hormoner stimulerer andre endokrine kirtler: skjoldbruskkirtlen, binyrerne og de reproduktive kirtler. Bugspytkirtlen reguleres ikke af hypotalamus-hypofyse-binyre-aksen.

Lymfevæske er væske, der findes i de intramuskulære rum, også kendt som lymfevæv. Væsken er fremstillet af blod ved osmose gennem blodårenes kapillærvægge. Metaboliske produkter drænes også i lymfen. Lymfe transporteres gennem lymfekar til arteria subclavia (den arterie der ligger under kravebenet), mens den passerer gennem lymfeknuderne. Patogener, der transporteres med lymfevæsken, møder de hvide blodlegemer, der lever i lymfeknuderne. Dette er vigtigt for immunsystemets funktion. Andre vigtige lymfatiske organer omfatter thymus (brislen), milt og tonsiller. Disse organer spiller også en vigtig rolle ved modningen af hvide blodlegemer og for vores immunforsvar.

Genitalier er ansvarlige for reproduktion, de producerer gameter (kønsceller). Under befrugtning forenes ægget med sæd og danner en zygot, hvorfra embryoet udvikler sig. De reproduktive kirtler hos mænd er testiklerne, som producerer sædceller. Sæden lagres i bitestiklen. Under ejakulation udtømmes sæd sammen med sædvæske gennem urinrøret. Sædvæske produceres af prostataen.

Relaterede ekstramaterialer

Anatomy of the heart (intermediate)

This lesson introduces the position and anatomy of the heart, as well as the blood flow...

Nervesystem

Centralnervesystemet består af hjerne og rygmarv, det perifere nervesystem består af...

Eating healthy

The composition, operation and stamina of the human body and the way one feels greatly depend on...

Endokrine system

Kirtler i det endokrine system udskiller hormoner i blodet.

Farvesvaghed

Manglende evne til at se visse nuancer af farver kaldes farvesvaghed.

Den øvre mave-tarmkanal

Under indtagelse tages mad fra mundhulen ned i maven.

The secret life of newborns

Learn more about the early stages of human development with this lesson.

Menneskelige tænder

Mennesker har 4 typer tænder: fortænder, hjørnetænder, foreste og bagerste kindtænder.

Added to your cart.